fredag den 24. maj 2013

Du var ensom
et øjeblik,
det føltes som et
lille stik
i hjertets tunge banken.

Blev du angst ved
bankens kraft?
Da skulle du nok
blot ha' haft
den viden, at jeg
var i dig
og ville blot en
munter leg
den rene skære pjanken.

Når dit hjerte atter
banker
tungt som et
bornholmerur,
er det blot mig og mine
tanker.
Vi tager os en
gyngetur.


Kærlig hilsen
Laila Hypatia

torsdag den 23. maj 2013

Til jer gamle 24 og mandala-brugere som finder herover, vil jeg ønske jer en hjertelig velkommen

Må vi få fortsætte den gode ånd og blogvenskab, vi allerede har etableret.

Kærlig hilsen
Laila Hypatia

mandag den 5. marts 2012

JEG SAVNER JER, I GAMLE TV2'ERE

Jeg er godt i gang på 24.dk. Den er noget mere besværlig end tv2 bloggen, men noget nemmere end densens hersens blog.

Kenny for filan da. Jeg bliver spurgt i tide og utide, om jeg ved, hvad du laver. Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg kan kun fortælle, at du muntrer dig på blogspot og er skide ligeglade med os gamle på 24. F.eks har den anden xantippe skrevet til mig, at hun skylder dig en øl, for hvad, ved jeg ikke. Når lookalike spørger mig, om jeg ikke kan få dig over på 24, svarer jeg hende, at det gider jeg sgu ikke, eller næsten ikke :-)

På 24 skal man tilmeldes forskellige grupper, der har mere eller mindre strikse stiftere, hvis ord er lov. Hvis det ikke overholdes er det sletning af sætning eller UD. I en gruppe (den er lukket nu) fik jeg nogle drag over nakken for at tale stifteren imod. Nårrrrh, jeg trives også godt i modvind ;.)

Man bliver også inviteret til grupper og tro det eller ej, jeg er faktisk blevet inviteret til en del grupper, så nu kan jeg snart ikke følge med mere. Hvor var det nu, jeg havde et indlæg eller en kommentar?

Jeg blev i går inviteret til en gruppe, der laver arrangementer. Det var faktisk det, der fik mig til at tænke på jer. Der var tale om et arrangement, hvor vi skulle glo på kunst. De efterlyste forslag.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på den gale maler. Han har jo indimellem givet mig nogle små slag over snuden. Jeg er sikker på, at det er små kærlige slag. Når vejret bliver bedre, har jeg (sammen med to dejlige kvinder) besluttet at besøge ham. Det er sikkert og vist. Jeg tænkte også på, at var den gale maler på 24 dk kunne han lave sit egen gruppe og vise alle sine dejlige malerier frem. Så kunne han tjene en formue og invitere os 3 kvinder på en eller flere pina coladoer.

Jeg har jo haft en smule kontakt med Frober, men jeg tror ikke han gider 24, desværre. Han er også efterspurgt til tider.

Om jeg savner Hans Dane, ja mon ikke. Velovervejede indlæg, som jeg ikke er ekspert i at skrive, meeeen dog i at læse. Har lige haft et indlæg om Karen Hækkerups skamrosning af DF set i forhold til Nyrups udtalelse om det stueurene DF. Jeg var blot glad over ikke at skulle høre i tide og utide om, hvor forfærdelige DF er, og at man nu kunne tale politik i stedet. Det var alt. He, he, nævn "DF" og folk kommer op i det røde felt og taler om alt mulig andet end blot det, mit indlæg handlede om, at nu har de røde et ganske nyt og positivt syn på DF. Nårrrh, i stedet for blot en blid udtalelse, følte jeg næsten at jeg blev en DF'er og ikke som jeg i virkeligheden er, en venstrekvinde. Det indlæg fik kommentarer en masse og løb over flere dage. Åh, hvor jeg savnede dig, Hans, selvom jeg synes, det var ganske morsomt.

Nu ved jeg, at skal jeg have lidt opmærksomhed på 24, skriver jeg blot et indlæg, der hedder "DF", så er fanden løs i Laksegade.

Jada, når Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed. Fik I den?

Hyg jeg allesammen på denne lidt umulig blog.

Mange kærlige hilsner
fra den gamle Xantippe
Der nu kalder sig Hypatia
men i virkeligheden hedder Laila

onsdag den 4. januar 2012

BETALINGSRINGSLØFTEBRUD, HVORDAN MAN END VENDER OG DREJER DET

Indlægget har jeg også på 24.dk, blot til en orientering :)

 Urban.dk 12. oktober 2011

Under valgkampen var især SF’s daværende trafikordfører, den nuværende eksportminister Pia Olsen Dyhr fremme med, at prisen på periodekort ville falde med 40 pct., at klippekort ville blive 25 pct. billigere, og at det ville ske hurtigst muligt og gerne inden jul. Dermed ville brugerne af kollektiv trafik rejse til nedsat pris to år inden der blev opført en betalingsring i København og indført bompenge.”  (Min understregning)

Politiken 20.dec. 2011
Da den tidligere VK-regering forlod regeringskontorerne, var det med et underskud på 85 milliarder kroner i statskassen. Da S-R-SF-regeringen trådte til, viste en gennemgang, at underskuddet var på 96 milliarder, og nu er det altså steget til 100,7 milliarder kroner.

Lad os lige få tingene sat på plads.
Under valgkampen lovede Pia Olsen Dyhr et fald på 40% for periodekort og 25% for klippekort.

Jyllandsposten 14. sept. 2011
"Ideen er, at månedskort skal blive billigere inden jul. Det tager nok omkring tre måneder at få på plads," siger SF's forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr til jp.dk.

Det kan godt være, det tager tre måneder, men vi vil så hurtigt så muligt sætte prisen ned på den kollektive trafik. Du må ringe til mig om fire måneder og skælde mig ud, hvis billetterne ikke er blevet billigere, forsikrede Pia Olsen Dyhr over for b.dk den 14. september.
(Min understregning)

PÅ DET TIDSPUNKT DA LØFTET BLEV FREMSAT OG DA BAGSMÆKKEN AF BUSSERNE VAR PRYDET AF VILLY SØVNDALS KONTRAFAJ MED LØFTET OM NEDSÆTTELSE AF NÆVNTE BILETTER

VAR DE RØDE FULDSTÆNDIG BEVIDSTE OM, AT UNDERSKUDDET VAR PÅ 85 MILLIARDER DANSKE KRONER.
Der har været vild uenighed om betalingsringen duelighed og har ifølge pressen kostet mange stemmer hos de røde.  Helle er på tilbagetog; men hvad det betyder fremadrettet, ved vist ingen.

Lad mig lige tilføje, at for mig personlig, har jeg ikke nok viden om at være for eller imod. Ydermere er jeg limet fast til en cykel. Så..........

Det er udelukkende de rødes retorik, jeg anker over. I mit hoved dukker tanken op igen og igen: Ved næste valg, GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER.

Med venlig hilsen
Hypatia


søndag den 1. januar 2012

Jarrh,hmmmm

Jahr..... lad os se, om jeg kan hitte rede i dettehersens blogforum. Indtil nu går de ad pommern til. griner.
Held og lykke til mig.

Gode hilsner fra den tidligere xantippe123
Hypatia