mandag den 5. marts 2012

JEG SAVNER JER, I GAMLE TV2'ERE

Jeg er godt i gang på 24.dk. Den er noget mere besværlig end tv2 bloggen, men noget nemmere end densens hersens blog.

Kenny for filan da. Jeg bliver spurgt i tide og utide, om jeg ved, hvad du laver. Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg kan kun fortælle, at du muntrer dig på blogspot og er skide ligeglade med os gamle på 24. F.eks har den anden xantippe skrevet til mig, at hun skylder dig en øl, for hvad, ved jeg ikke. Når lookalike spørger mig, om jeg ikke kan få dig over på 24, svarer jeg hende, at det gider jeg sgu ikke, eller næsten ikke :-)

På 24 skal man tilmeldes forskellige grupper, der har mere eller mindre strikse stiftere, hvis ord er lov. Hvis det ikke overholdes er det sletning af sætning eller UD. I en gruppe (den er lukket nu) fik jeg nogle drag over nakken for at tale stifteren imod. Nårrrrh, jeg trives også godt i modvind ;.)

Man bliver også inviteret til grupper og tro det eller ej, jeg er faktisk blevet inviteret til en del grupper, så nu kan jeg snart ikke følge med mere. Hvor var det nu, jeg havde et indlæg eller en kommentar?

Jeg blev i går inviteret til en gruppe, der laver arrangementer. Det var faktisk det, der fik mig til at tænke på jer. Der var tale om et arrangement, hvor vi skulle glo på kunst. De efterlyste forslag.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på den gale maler. Han har jo indimellem givet mig nogle små slag over snuden. Jeg er sikker på, at det er små kærlige slag. Når vejret bliver bedre, har jeg (sammen med to dejlige kvinder) besluttet at besøge ham. Det er sikkert og vist. Jeg tænkte også på, at var den gale maler på 24 dk kunne han lave sit egen gruppe og vise alle sine dejlige malerier frem. Så kunne han tjene en formue og invitere os 3 kvinder på en eller flere pina coladoer.

Jeg har jo haft en smule kontakt med Frober, men jeg tror ikke han gider 24, desværre. Han er også efterspurgt til tider.

Om jeg savner Hans Dane, ja mon ikke. Velovervejede indlæg, som jeg ikke er ekspert i at skrive, meeeen dog i at læse. Har lige haft et indlæg om Karen Hækkerups skamrosning af DF set i forhold til Nyrups udtalelse om det stueurene DF. Jeg var blot glad over ikke at skulle høre i tide og utide om, hvor forfærdelige DF er, og at man nu kunne tale politik i stedet. Det var alt. He, he, nævn "DF" og folk kommer op i det røde felt og taler om alt mulig andet end blot det, mit indlæg handlede om, at nu har de røde et ganske nyt og positivt syn på DF. Nårrrh, i stedet for blot en blid udtalelse, følte jeg næsten at jeg blev en DF'er og ikke som jeg i virkeligheden er, en venstrekvinde. Det indlæg fik kommentarer en masse og løb over flere dage. Åh, hvor jeg savnede dig, Hans, selvom jeg synes, det var ganske morsomt.

Nu ved jeg, at skal jeg have lidt opmærksomhed på 24, skriver jeg blot et indlæg, der hedder "DF", så er fanden løs i Laksegade.

Jada, når Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed. Fik I den?

Hyg jeg allesammen på denne lidt umulig blog.

Mange kærlige hilsner
fra den gamle Xantippe
Der nu kalder sig Hypatia
men i virkeligheden hedder Laila

12 kommentarer:

  1. PS, jeg har kun en ven her på blogspot, jeg kunne nemlig ikke finde ud af at invitere venner og så opgav jeg.

    SvarSlet
  2. Hej

    Nogen har svært ved at finde ud af teknikken her på blogspot,
    den er ikke nem at starte op som nybegynder
    it-nørder kan til gengæld lave alting med den ene arm bundet på ryggen.

    Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg synes ikke der har været den samme hetz og personforfølgelse her på blogspot som vi oplevede på TV2 blog, indtil videre har jeg kunnet lave de indlæg der passer mig og administrator(hvis en sådan findes) har ikke blandet sig i indholdet.

    Alt endte jo i kaos og censur på TV2 blog, og jeg kan fornemme du oplever noget lignende på 24.dk, jeg bryder mig ikke om bloggere der har et fintmasket spamfilter, der sorterer det fra de ikke kan lide at høre fra andre, visse grupper i samfundet vil ytringfriheden til livs, så kun deres egne ideer og holdninger er gældende, var der nogen der sagde diktatur ?

    Jeg skriver om det der optager mig i hverdagen, og tænker ikke på om jeg har 1 eller 100.000 gæster der læser med hver dag.

    Hvis du lægger en kommentar hos kenny, kan han nemt forklare dig hvordan du styrer det med faste læsere eller "invitere venner"

    SvarSlet
  3. hej hypatia ;-)

    ja, stedet her er anderledes og dejligt at læse dig igen herinde. At blogge her, kan føles lidt som at være i en ørken, men heldigvis findes der trofaste læsere som også lægger en kommentar iblandt, hvilket jo er styrkende.

    Du høre bare af dig, I er velkomne, bare jeg er hjemme ;-).

    SvarSlet
  4. Karsten
    tak for din kommentar. Det kan være Kenny læser dette og giver mig nogle fif.
    Antallet af gæster på ens blog synes jeg, betyder noget. Jeg skriver for at få feed back.
    ekc Jaahrr, jeg skiver da, før vi dukker op. Klart nok.

    SvarSlet
  5. Hi Hypatia,
    Der er godt nok ikke mange der gider dig her. Kors, hvor er du anonym.
    Kærlig hilsen til mig selv
    Hypatia

    SvarSlet
  6. For øvrigt skal jeg hilse de gamle fra Lookalike

    SvarSlet
  7. Jeg tror at det nok virker lidt tomt på blogspot set i forhold til, hvordan det var på TV2blog.

    Lidt efter lidt ser det ud til, at en del af de tidligere bloggere fra TV2blog, der der på en eller anden måde interesserede hinanden tilstrækkeligt til, at indlæg gensidigt blev læst og der måske også blev bragt kommentarer, finder sammen -f. eks. her på blogspot.

    En ting forekommer mig at være mere bekvemt her på blogspot, og det er, at der ikke synes at være samme grobund for ballademagere og andre urostiftere, der var oppe i det røde felt, hvis der blev skrevet noget der ikke faldt i tråd med deres politiske holdninger.

    I efteråret 2009 indklagede jeg forhold hvor to tidligere bloggere på TV2blog efter min mening bevidst havde forsøgt at sprede personfølsomme data om min person, noget der havde stået på i længere tid.

    Sagen var inde og vende hos Datatilsynet, der efter næsten 2½ år ved kendelse fastslog, at den slags offentliggørelser er i strid med persondatalovens §35, og som noget interessant blev det slået fast, at den dataansvarlige i lovens forstand ikke var blogsystemindehaver (TV2blog), men den/de bloggere, der forestod de pågældende offentliggørelser og skrev dette på egen/andres blogge.

    Denne præcisering af at ansvar påhviler blogbrugerne i relation til persondatalovens §35 om ikke at offentliggøre personfølsomme data om andre uden tilladelse, fører på sigt måske til, at indehavene af blogsystemerne helt vil holde sig fri af eventuel moderering overfor sådanne forhold, og det i sig selv vil næppe højne blogmoralen.

    m.v.h.
    Hans

    SvarSlet
  8. Jeg skred fra 24.dk fordi folk blev fornærmede over, at man ikke var medlem af nogle grupper og kun var der for at skrive blogindlæg. De siger, at det ikke er meningen med sitet...

    SvarSlet
  9. Sarka ..... De siger så meget, derinde på 24.dk. Det er jo netop meningen med bloggen, at man skriver blogindlæg, hvis man vil diskutere, går man ind i en gruppe.
    Desværre har du forladt 24. :-(

    SvarSlet
  10. Og..... nu har Grobdlug næsten forladt 24.dk for at gå over til blogspot. Hvis hun kan finde ud af det, kan jeg vel lære noget af hende.

    God påske til alle.

    SvarSlet
  11. Hej Laila.
    Nu er jeg mindsanten endt i et "blogunivers".
    VH:Aage47.

    SvarSlet
  12. Hoho, Aage. Det glæder mig overordentligt :-)

    SvarSlet