mandag den 5. marts 2012

JEG SAVNER JER, I GAMLE TV2'ERE

Jeg er godt i gang på 24.dk. Den er noget mere besværlig end tv2 bloggen, men noget nemmere end densens hersens blog.

Kenny for filan da. Jeg bliver spurgt i tide og utide, om jeg ved, hvad du laver. Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg kan kun fortælle, at du muntrer dig på blogspot og er skide ligeglade med os gamle på 24. F.eks har den anden xantippe skrevet til mig, at hun skylder dig en øl, for hvad, ved jeg ikke. Når lookalike spørger mig, om jeg ikke kan få dig over på 24, svarer jeg hende, at det gider jeg sgu ikke, eller næsten ikke :-)

På 24 skal man tilmeldes forskellige grupper, der har mere eller mindre strikse stiftere, hvis ord er lov. Hvis det ikke overholdes er det sletning af sætning eller UD. I en gruppe (den er lukket nu) fik jeg nogle drag over nakken for at tale stifteren imod. Nårrrrh, jeg trives også godt i modvind ;.)

Man bliver også inviteret til grupper og tro det eller ej, jeg er faktisk blevet inviteret til en del grupper, så nu kan jeg snart ikke følge med mere. Hvor var det nu, jeg havde et indlæg eller en kommentar?

Jeg blev i går inviteret til en gruppe, der laver arrangementer. Det var faktisk det, der fik mig til at tænke på jer. Der var tale om et arrangement, hvor vi skulle glo på kunst. De efterlyste forslag.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på den gale maler. Han har jo indimellem givet mig nogle små slag over snuden. Jeg er sikker på, at det er små kærlige slag. Når vejret bliver bedre, har jeg (sammen med to dejlige kvinder) besluttet at besøge ham. Det er sikkert og vist. Jeg tænkte også på, at var den gale maler på 24 dk kunne han lave sit egen gruppe og vise alle sine dejlige malerier frem. Så kunne han tjene en formue og invitere os 3 kvinder på en eller flere pina coladoer.

Jeg har jo haft en smule kontakt med Frober, men jeg tror ikke han gider 24, desværre. Han er også efterspurgt til tider.

Om jeg savner Hans Dane, ja mon ikke. Velovervejede indlæg, som jeg ikke er ekspert i at skrive, meeeen dog i at læse. Har lige haft et indlæg om Karen Hækkerups skamrosning af DF set i forhold til Nyrups udtalelse om det stueurene DF. Jeg var blot glad over ikke at skulle høre i tide og utide om, hvor forfærdelige DF er, og at man nu kunne tale politik i stedet. Det var alt. He, he, nævn "DF" og folk kommer op i det røde felt og taler om alt mulig andet end blot det, mit indlæg handlede om, at nu har de røde et ganske nyt og positivt syn på DF. Nårrrh, i stedet for blot en blid udtalelse, følte jeg næsten at jeg blev en DF'er og ikke som jeg i virkeligheden er, en venstrekvinde. Det indlæg fik kommentarer en masse og løb over flere dage. Åh, hvor jeg savnede dig, Hans, selvom jeg synes, det var ganske morsomt.

Nu ved jeg, at skal jeg have lidt opmærksomhed på 24, skriver jeg blot et indlæg, der hedder "DF", så er fanden løs i Laksegade.

Jada, når Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed. Fik I den?

Hyg jeg allesammen på denne lidt umulig blog.

Mange kærlige hilsner
fra den gamle Xantippe
Der nu kalder sig Hypatia
men i virkeligheden hedder Laila